Painted Diamond
DE 3630630014495
Født d 15-6 1995
Painted Diamond, "Monty" i daglig tale, er en Pinto-Araber hingst, med et helt vidunderligt sind.
Han har en fantastisk bevægelse, selvom han efterhånden er en ældre Herre, han er sød, rar og utrolig nem at omgås i det daglige og vi bruger ham pt som "onkel" for unghingstene, som vi hermed kan have til at gå sammen i een flok, med ham som overhoved. Det fungerer upåklageligt og der er absolut ingen af hingstene der har sår, flænger eller andet, som man måske kunne tro. Der er ro på i hingstefolden samtidigt med, at de har uendelig meget fornøjelse af hinanden, når de leger sammen og ja, Monty leger bestemt også, selvom han er 22 år gammel.  Det er virkeligt dejligt, bare at stå og kigge på. Folden er stor og med et åbent stykke, hvor de kan sole sig og en lidt mere "lukket" skov, hvor de kan søge ind, når det bliver for meget af det gode med sol, regn eller "vejr" i det hele taget. Folden er så tilpas stor, at der er plads til en ordentlig galoptur.  Monty avler sit gode, venlige sind videre til sit afkom. 
Monty er efterhånden blevet en lidt "ældre herre" men det er han ikke helt klar over, endnu. Vi passer godt på ham og gør hvad vi kan, for at gøre hans liv så rart som muligt. Indtil nu har det ikke været noget problem, da han virkelig er "fit for fight" og når han skal "vise sig" så har han stadigvæk "elastik og gummi" i benene og vi undres over, at det overhovedet er muligt, for en hingst i den alder, at danse.... Men det viser han meget tydeligt, at dét er muligt! En sand fornøjelse, bare at stå og kigge på! Vi føler os privilegeret over, at eje en så fantastisk hingst.
Monty er far til mange kårede og avlsgodkendte hingste og hingstemødre, rundt omkring i Europa og hans afkom står altid i den forreste ende, ved kåringer mv. Een af Europas aller bedste Pinto Araber hingste nogensinde.
Monty avler ofte afkom, der bliver større end moderen, hvis moderen er mindre, eller har samme størrelse som Monty (ca 154 cm)